Femundsmarka - 23.-29. juli 2008
Efter at have tilbragt to dage i nærheden af Norges næststørste indsø, Femunden, i sommeren 2007, besluttede vi i løbet af vinteren, at denne sommers tur skulle gå til nationalparken Femundsmarka, der ligger mellem Femunden og den svenske grænse, ca. 350 km nord for Oslo.
Det blev vores første rigtige møde med ”lav-fjeldet”, som byder på forholdsvis let vandring og fantastiske 360 graders udsigter. Oven i købet blev vi ramt af en ganske uhørt hedebølge hele ugen; usædvanlige vejrforhold på de breddegrader, hvilket da også satte os lidt på prøve.
Dag 1: Onsdag den 23. juli 2008 - Elgå-Svukuriset
Efter to dage hos venner i Sandefjord sætter vi os i bilen og bad GPS’en finde den sydlige ende af Femunden, med et kort stop i Oslo for at proviantere frysetørret i friluftforretningen XXL. Derefter kører vi i ro og mag mod nord af E6 retning Hammar-Elverum-Trysil. Fra Trysil går det støt og roligt opad, Femunden ligger 662 m.o.h. Vi passerer den sydlige indgang til Femunden, Drevsjø, omkring kl. 15 og bliver budt velkommen af de første rener. Området mellem Drevsjø og Elgå, øst for Femunden, er det sydligste område med samisk ”tamrendrift” i Norge.
Vejen stopper i Elgå, en samling huse (med postkasse, dagligvarebutik, campingplads og anløbsplads for båden Fæmund II), der ligger i den sydlige udkant af Femundsmarka Nasjionalpark. Vi finder Femund Fjellstue, parkerer på langtids-P’en og køber fiskekort til Engerdal og Røros.
Vores planlagte tur går igennem hele Femundsmarka Nasjonalpark fra syd mod nord, en tur på cirka 70 kilometer.
Første dag vil vi nå så tæt som muligt på DNT-hytten Svukuriset, der ifølge turbeskrivelser ligger tre timers gang fra Elgå. Vi starter med at gå igennem et stykke skov, og møder igen rener, denne gang helt tæt på – 3-4 meter – og uden bilen som mellemled.
Stien, der er markeret af DNT, fortsætter jævnt op gennem fyrreskoven, og vi møder en del dagtursfolk på vej i den modsatte retning. Vi hilser på så mange, at vi ikke kan undgå at begynde at spekulere på, om det mon bliver sådan her resten af turen, for så bliver der godt nok ikke meget fred og ro. De bekymringer kunne vi nu godt ha sparet os, men det ved vi jo ikke på det tidspunkt.
Ud over tobenede og firbenede væsner byder fjeldskoven også på de små bevingede blodsugere. Det finder vi ud af, da vi holder turens første pause efter en times gang. Det svirrer og snurrer og bzzzzzz’er om ørerne på os, og vi skynder os at smøre os ind i jungleolie.
Vi fortsætter op gennem et lavt pas mellem Gråvola 912 moh og Sandtjønnvola 1065 moh. Her er en lille smule blokmark, men ellers fjeldhede og en skøn udsigt over Femundens sydlige ende. Mod nord får vi første glimt af Stor Svuku 1416 moh.
Vi fortsætter ned ad bakken og kan nu se DNT-hytten Svukuriset mellem træerne. Under trægrænsen igen finder vi den lille sø (unavngiven), hvor vi har tænkt os at slå lejr og heldigvis er der en god flad plet, som passer lige til vores Hilleberg.
Anders prøver lykken med fiskestangen i søen, men indser hurtigt, at der nok slet ikke er nogen fisk at komme efter, og i stedet for at stege fisk på det, bruger vi bålet som myggeskræmmer med stor succes. Eftersom det er første dag på turen, er der friske råvarer med i rygsækken, så vi spiser pasta med friske tomater, hvidløg og parmaskinke til aften. Kl. 21 flygter vi ind i teltet og falder hurtigt i søvn.
Dag 2: Torsdag den 24. juli: Toptur til Stor Svuku
Vi sover næsten 12 timer og vågner først 8.30, ved at det er stegende hedt i teltet. Solen bager fra en skyfri himmel og det føles, som om temperaturen allerede er i nærheden af de 25 grader.
Efter bad i søen og morgenmad sætter vi kurs mod Svukuriset. Her får vi lov til at stille vores rygsække, for dagens menu står på en tur op på Stor Svuku. Bevæbnet med vand, trøjer, benene til vores shorts og dagens frokost begiver vi os af sted.
Først skal vi igennem et stort men ikke vanskeligt myr-område – altså sump. Det koster våde støvler og en del myggestik, men det går. Efter sumpen og en lille klat træer fortsætter stien op gennem stenene, og udsigten bliver bedre og bedre. Eftersom der ikke er andre bjerge i miles omkreds, er udsynet fantastisk. Stien bliver mere og mere stenet og ender i blokmark. 2 timer og et kvarter fra turens, start står vi på toppen og kan nyde udsigten 360 grader. Det er bestemt ikke nogen krævende toptur, og de 1416 meter (600 højdemeter fra Svukuriset) er jo heller ikke meget at prale med, ikke engang i Norge, men det er helt klart en meget anbefalelsesværdig tur, hvis man er i området.
På toppen kommer den vind, som vi ikke har mærket noget til på vejen om, og det er faktisk rigtig rart at blive blæst igennem for en gang skyld. Til sidst må vi da også lige have trøjerne på. Vi spiser en lille frokost på toppen – knækbrød med abrikosmarmelade og nogen mandler og tørrede bananer. På vejen ned bryder vi for første gang på turen med vores princip om ikke at drikke stillestående vand, hvor vi ved, der kan være dyr i nærheden, for varmen er simpelthen for strid, og drikkedunkene er tomme.
Det tager os en time og 45 minutter at komme tilbage til Svukuriset, hvor vi spiser dagens anden frokost (denne gang salami og polarbrød) og pakker rygsækkene lidt om. Vi har besluttet, at eftersom vi er friske, vil vi gå et par timer videre, så vi kan komme lidt væk fra al den menneskelige aktivitet der er omkring DNT-hytten. I stedet for at gå over Falkfangerhøgda, som de fleste Femundsmarka-vandrere ellers gør, vælger vi i stedet stien mod Haugen.
Det første stykke er en sandet og stenet sti gennem birketræer og fyrretræer, det går jævnt op til en form for fjeldhede plateau, hvor stien skiller. En stor sti går mod nord mod Falkfangerhøgda og en lille bitte sti går nordvest mod Haugen og Femunden.
Vi går i 1½ time, inden vi når ned under trægrænsen igen og når til Kuvolasætra, der ser noget forladt ud. Ca. en halv km senere når vi et vandløb og slår lejr ved 19-tiden. Det har været en svedig dag, så vi tager en opfrisker i vandløbet inden sengetid. Mod syd begynder skyer at trække sig sammen, og vi hører rumlen, men hverken regn eller torden når os i løbet af natten.
Dag 3: Fredag den 25. juli - Fra Kuvolasætra til Svarttjønna
Endnu en morgen med strålende sol og 25 grader. Vi tager os god tid til morgenmaden og kommer først af sted klokken 11. Lidt dumt taget i betragtning at vi nu ved hvilke temperaturer, der venter os.
Men nå, af sted kommer vi og passer Haugen Gård ved middagstid. En dame på gården meddeler os, at vejrudsigten siger samme vejrtype den næste uge frem. Pyh.
Vi spiser frokost på den anden side af Haugen og holder en lille pause og begiver os så af DNT-stien i retningen af Røvollen. På dette tidspunkt har vi hilst på tremandsgruppe norske kvinder, men ellers ikke set andre siden dagen før.
Modsat sidste år har vi ikke for meget med i rygsækkene, der vejer omkring 19-20 kg for mit vedkommende og 23 for Anders – mange ville nok mene, at det stadig er for meget, og det er det da også, men det føles ikke på nogen måde ubehageligt og vi vænner os hurtigt til det, så vi er åbenbart lidt tøffe, som nordmændene siger ;-)
Det bliver en vane, at hver gang vi holder pause skal det ske i nærheden af noget vand. Så af med støvler og sokker, sokkerne sættes til tørre på vandrestave eller i træer, og fødderne kommer i koldt vand. Skønt!!
Blandt andet finder vi en lille skøn sø med sandstrand og omkranset af et væld af lejrpladser. Her kan man tydeligt se, at der er andre, der har opdaget Femundsmarka før os, og de har ikke spildt meget tid på at slette sporene efter sig. Altså! :-(
Vi fortsætter mod Røvoltjønnan. Her er fjeldhede, spredte birketræer, søer og vandløb og utroligt smukt. Her ligger en lavvo, og vi hilser på en gruppe spejdere, som vi også så ved Svukuriset dagen før. Vi holder selv pause i skyggen af et lille træ. Det er et rigtig dejligt område, og man kunne sagtens slå lejr her, men det er simpelthen for ubeskyttet mod solen en dag som i dag. Tænk at have varmeproblemer i de norske fjelde…
Vi kan se langt – mod syd har vi Stor Svuku, mod øst har vi Rogen Naturreservat i Sverige og mod vest har vi Femunden. Og endnu længere mod vest kan vi se skyerne trække sammen om fjeldet Flenskampan på den vestlige side af Femunden, og vi kan se lyn og regn. Men her hvor vi sidder, er der bare 30 grader og stegende sol.
Klokken 16 er vi så tæt på vores mål, elven Røa, at vi beslutter at slå lejr. Vi finder endnu en sø, Svarttjønna, og går halvvejs rundt om søen for at være helt i fred for potentielle andre mennesker. Herfra kan vi faktisk skimte vandrere på DNT-stien, der ved Svarttjønna går op på en bakkekam, men de ser næppe os. I mangel på rindende vand kaster vi os over Svarttjønna og indleder vores karrierer som sø-drikkere for alvor. Det søvand har altså en underlig mudret sump-smag, og vi kommer til at bøvse af det.
Eftermiddagen og aftenen går med fiskestangen, lidt let tøjvask, aftensmad (vildtgryten og ekstra kartoffelmos og knorrkoppen som sauce) og så et bad i søen. Vi sidder og hygger os helt til midnat – stadig i shorts og trøjer.
Dag 4: Lørdag den 26. juli fra Svartjønna til Muggsjøen
Vi står op klokken 7 fortrinsvis på grund af heden i teltet og træder ud i en svitsende sol. Vi havde egentlig tænkt at tilbringe en dag mere her i området, men lejren skal flyttes, for den ligger fuldstændig ubeskyttet for morgen-, formiddags- og middagssolen.
Så vi går af sted klokken 8.30 og passerer en lille time senere fiske-elven Røa. Her var det egentlig planen, at vi ville tilbringe lidt længere tid, men som vi nærmer os elven, bliver vi overfaldet af myg. Vi smører os ind i jungleolie fra top til tå, eneste sted, der er reelt beskyttet er praktisk talt et bælte omkring lænden og ned til midt på lårene, hvor den tætte vævning i vores shorts.. Resten af os, inklusive trøjer og sokker bliver smurt ind i jungleolie, og så flygter vi væk fra elven i en gevaldig fart.
Det bliver turens ubetinget hårdeste dag. Det er helt utroligt varmt, og vi sveder og drikker meget. Fra Røa går stien op gennem forholdsvis tæt skov, og stien er temmelig stenet og irriterende at gå på. Vi tanker vand i drikkedunkene i en bæk og bliver enige om at bække er langt at foretrække i forhold til det plumrede halvvarme søvand. Herfra går det videre til Langeggtjønnan, hvor vi møder et norsk par, der har været på fisketur og nu skal hjemad.
Langeggsjøen er lidt sjov, fordi man går midt i søen på nogen istidsaflejringer – på norsk kaldet eskere – og her lufter det lidt. Herfra går det jævnt og tungt opad en bakke, Stormyråsen. Der er skyer overalt omkring os, men ingen er så nådige at trække for solen. På Stormyråsen kan vi se at store dele af Femundsmarka ligger i skygge – bare ikke der, hvor vi er!
Vores mål er Muggsjøen, en sø på midten af den store elv Mugga, hvor der ifølge turbeskrivelser skal være hvide sandstrande. Og ganske rigtigt – et lille tropeparadis med hvidt sand, lyng og birketræer åbenbarer sig foran os!
Af med rygsækkene, af med tøjet og på hovedet i søen. Muggsjøen udmærker sig ved at være stor, blive hurtigt dyb og have sand et pænt stykke ud, så det er et decideret fund på denne tid af dagen (kl. 19).
Vi tilbringer aftenen med at slå lejr, tænde bål, fiske, spise Mountain House og drikke resten af den rom, vi har med i en lommelærke. Vi oplever en dejlig langtrukken solnedgang over søen og går i seng ved 23-tiden.
Dag 5: Søndag den 27. juli - Fra Muggsjøen til Svartvika
Hele formiddagen går med at dovne i solen, bade, kigge, filosofere, nyde det. Ved middagstid beslutter vi os for at bryde lejren og gå op i den nordlige ende af søen for at prøve at fiske lidt der og holde siesta og så vente med at gå til det bliver køligere.
Vi når op til en ubetjent hytte, Muggsjølia, og spiser frokost og slapper af indtil klokken 16, hvor vi efter et par drøftelser beslutter at begive os videre, i mod Ljøsnåvollen.
Stien fra Muggsjølia til Ljøsnåvollen er ganske let og byder på nogle rigtig fine panoramaer. Det er meget luftigt, og selvom solen i dag skinner fra en skyfri himmel føles det ikke nær så varmt som de foregående dage. Vi nærmer os Viglen, Femundsmarkas højeste top på 1561 moh.
Klokken 18 når vi Ljøsnåvollen, en gammel sæter, der endnu er i drift. Vi skal lige til at smide os selv og alt grejet i skyggen men opdager, at der er fyldt med kokasser. Suk. Oppe i skoven rundt om sæteren er der myg. Suk. Alle andre steder får man solstik. Suk. Løsningen bliver, at vi fortrækker til en massiv træbro over en af de to elve, der løber sammen ved Ljøsnåvollen. Her er der skygge, lidt vind og plant, så aftensmaden bliver forberedt ikke ”over ild” men ”over vand”.
Bagefter falder Anders omkuld på et liggeunderlag, og jeg inspicerer omgivelserne. Ved 20.30 tiden gør vi klar til at gå videre en times tid.
Så vi går videre og får en smuk tur gennem aftensolen. Det er et meget behageligt tidspunkt at gå på, smukt og temperaturmæssigt perfekt, men myg vågner som bekendt op til dåd om aftenen, så enkelte passager bliver foretaget med panisk viftende og klaskende hænder.
Klokken 22 er vi fremme ved sæteren Svartvika, der ligger i den sydlige ende af den store sø Feragen, der via bækløb er forbundet til Femunden. En odde i søen er det perfekte lejr-område, og her har to store telte indtaget de bedste pladser. Der er myg overalt, og det er første aften de er en decideret belastning.
Teltenes indehavere sidder ved et lejrbål, og vi spørger dem, om de har noget i mod, hvis vi slår telt op ved siden af dem. De er tyskere, og da de har fået den en gang til på engelsk byder de os velkommen.
Vi skynder os at slå telt op og er for første gang nødt til at tage ben på shortsene, trøjer, hætte, hat og sågar solbriller har jeg til sidst på, for at undgå at blive ædt op. Næste morgen tæller jeg omkring 60 myggestik foruden ved dem der sidder så tæt, at de er vokset sammen til ét ;-)
Efter teltopslåningen flygter vi hen til tyskernes bål. Vi laver en ekstra portion aftensmad og sidder og snakker helt til klokken 1.
Dag 6: Mandag den 28. juli - Fra Svartvika til Langen
Vi står op klokken 8 – skyfrit og 25 grader - og tager os god tid til at spise morgenmad, pakke sammen og få nyt plaster på fødderne.
Fra Svartvika til Langen er stien heldigvis ekstremt letgået, idet det er en gammel kærrevej og der er nærmest hjulspor. Vi møder en del mennesker. Vi spiser resten af frokostposens indhold efter 1½ times vandring, og da vi har gået i alt tre timer fra Svartvika ser vi de første el-ledninger. Tilbage i civilisationen.
Vi slår teltet op på en fin plads ved Langensjøen. Anders bruger eftermiddagen snorkende på sit liggeunderlag i skyggen, og jeg vasker en trøje og mig selv. Klokken 18 går vi op til Langen Gjestegaard og spiser aftensmad. Der er dækket op til ti vandrere ved et langbord. Vi får os en øl – Dahls Pilsner, Trondheim – og dagens ret er grillet ørred med kartofler og grøntsager. Til dessert er der jordbær med fløde. Vi får os en rigtig god snak med de nordmænd, vi sidder ved siden af. Overraskende nok er de meget imponerede over, at vi har gået tværs gennem hele nationalparken på seks dage, med telt og mad og hele molevitten på ryggen. Vi synes da ellers ikke, det er den store bedrift.
Klokken 20 er vi tilbage ved lejren, og jeg får skrevet dagbog og Anders fisker. Stadig ingen der bider.
Dag 7: Tirsdag den 28. juli - Langen-Synnervika-Elgå
Vækkeuret i mobilen ringer klokken 7.00. Vi tør ikke risikere at komme for sent til færgen!
Vi pakker sammen og kommer af sted klokken 7.45. En halv time senere er vi nede ved færgelejet. Her sætter vi os i morgensolen og laver kaffe og spiser de sidste skiver knækbrød og den sidste stump myseost. De friske varer i vores oppakning: Chokolade, Nutella, myseost, salami og chorizo, har klaret sig overraskende godt i varmen – men det er klart, at man kan se på konsistensen, at det er varmere end de 15-18 grader, det plejer at være i sommerfjeldet.
Lidt i 9 begynder det at vrimle med folk, der skal med færgen. Mange bruger Synnervika som udgangspunkt for turen og sejler for eksempel til Røsanden, der er en anløbsplads ved Røas munding og den mest direkte indgang til nationalparken.
Vi kommer om bord og får os en rigtig god plads oppe på soldækket. Turen til Elgå tager tre timer og undervejs ser vi alle de bakker og fjelde, som vi har gået igennem de seneste seks dage. En dejlig måde at slutte turen af på.