For tredje år i træk gik årets sommer-natur-tur til Norge, denne gang igen til Femundsmarka. Vi var med Frederikshavn-Gøteborg og ankom til Sverige kl. 7.15, torsdag d. 30. Juli. Herefter havde vi 800 km til den lille bygd Langen ved Røros, ca. 150 km syd for Trondheim. Det regnede næsten uafbrudt samtlige 800 km, så det var en blandet fornøjelse. Der er LANGT til Røros, når man ikke har sovet ret meget om natten.

Vores mål var Langen Gjestegård, en hyggelig privat fjeldhytte, der ligger for enden af den grusvej, der forbinder Femundens nordlige ende med civilisationen.

Efter de  800 kilometers øsregn var det en salig fornemmelse af dreje fra i Røros, væk fra trafik og mennesker og ud i skoven, hvor enkelte hytter, en flok spejdere, to motionsløbere og en flok køer var det eneste vi så på 30 km.

Den første aften
Vejrudsigten havde sagt regn, regn, regn og regn, men ved Langen var det tørvejr. Godt nok total overskyet og truende mørke skyer over Flenskampan mod vest, men ingen regn. 13 grader. På Gjestegården fik vi købt fiskekort til Sør-Trøndelag og fik lov at parkere bilen en uge for 50 NOK.

Planen var at gå op langs elven Mugga (sydbredden) til Nedre Muggsjøen, hvor vi kom forbi ad DNT-stien sidste år, og så tilbage langs Mugga ad Nordbredden. Undervejs ville vi bare fiske og nyde landskabet og vi regnede med at bruge 5-6 dage på turen.

Vi hev rygsækkene ud af tagboksen og fik pakket færdig og skiftet rejsetøjet ud med vandretøj. Vejede sækkene af til 22 kg hver. Vi kom af sted cirka kl. 18:30 og havde planlagt at gå til bygden Nordvika og eventuelt lidt længere eller kortere. Forventet vandretid tre timer.

Vi forlod Langen ad DNT-stien mod Ljøsnåvollen, og havde ikke gået en kilometer før stilheden var total og landskabet med de knudrede fyrre- og birketræer og kæmpemæssige stenblokke omsluttede os. Da vi havde stået lidt og trukket naturen ind i sjælen, begyndte vi at snakke om, at det føltes som om hele det år, der var gået, siden vi sidst kom forbi på netop dette sted, var forsvundet ind til nogle få uger. Som om alting midt i mellem var uvigtigt.

Ved Nordvika passeres elven Mugga over en stor, fin permanent bro af træ. Netop som man kommer over finder man en tange med etablerede lejrpladser beregnet  på større grupper. Det var nogen rigtig fine pladser, men vi besluttede os alligevel for at gå videre, for vi ville ikke risikere at støde ind i en gruppe spejdere. Efter lejrpladserne går man langs Femunden cirka en kilometer, inden man når Nordvika, som består af 7-8 huse.

Vi fandt en fin etableret lejrplads med bålplads og bænke og blødt græs. Det støvregnede fortsat, så vi blev våde, men ikke rigtigt våde, og alt i alt var det bare skønt.

Regnvejr og en stor odder
Sov uafbrudt indtil kl. 7. Herligt!!! Derefter lige 3½ time mere indtil 10.30. Så stod jeg op og lavede mig en kop kaffe. Anders sov helt til middag. Det støvregnede og vi besluttede os for en overliggerdag, fordi Mugga her har en fin ”pool” - altså en udposning på elven, hvor fiskene godt kunne tænkes at ”holde pause” inden de futter videre ned ad elven.

Anders fiskede hele dagen og jeg udforskede området. Området her er meget besøgt, i hvert fald ligger der meget affald og det var meget forstemmende at gå og kigge på. Vi prøvede i øvrigt noget nyt til frokost: Ristede Lomper (norsk fladbrød) med parmaskinke og cheddarost. Det smagte mystisk.

Vi så to grupper vandrere på afstand i løbet af dagen, men ingen fisk. Derfor måtte vi ty til pulverkartoffelmos med hjemmetørret bacon, majs, ærter og løg, dertil knorrkoppen tomassuppe.

Da vi sad med en kop kaffe og en whisky så vi en stor (2-3 kg) fisk springe op ved den modsatte bred. Der gik få sekunder, så så vi bevægelse på bredden og en stor, fin odder plumpede i vandet. Han havde tilsyneladende også hørt plasket fra den store fisk. Han padlede lidt omkring og dykkede et par gange, men havde tilsyneladende lige så lidt held med sig som os.

Solskin og vandgang
På feriens tredje dag skinnede solen fra en skyfri himmel. Det var klokkeklart vejr og køligt, max. 12-13 grader. Anders fortalte, at om natten , da han var oppe at tisse, havde der stået en flok rener uden for teltet. De græssede. Han tissede. De græssede. Så vinkede han til dem. De rejste hovedet og kiggede. Så fnyste den største fornærmet  og vendte omkring og gennede de andre af sted, som om han ville sige ”Hrmf. Vi er rener og per definition maskeret i naturfarver. Derfor kan man ikke vinke til os, for man kan ikke se os. Hrmf.”

Vi tog os god tid til at spise morgenmad, bade i elven (brrr!) og pakke sammen. Så satte vi kursen mod nordøst, op langs Mugga. Midt på dagen holdt vi frokostpause og det lykkedes Anders at fange en lille stalling. Den røg ud igen, fordi den var for lille. Der stod den tæt på bredden, helt stille og kom sig over chokket. Anders prøvede at lokke den igen med det samme blink, men den lille stalling kiggede bare på blinket og vendte så ryggen fornærmet til.

Kort efter fik han bid af endnu en stalling, samme størrelse, så den røg også ud igen. Det var skønt vejr, sol, sol og sol, men fortsat køligt. Vi gik begge i shorts og t-shirt, men hver gang vi stoppede, måtte vi have en trøje på.

Sidst på eftermiddagen gik vi over flere myr-områder, og flere bække og små-elve. Tæt på Muggsjøen skal man krydse Mugga, der på det sted er bred og har delt sig i tre løb. Sidste år klarede vi at vade iført vores støvler og gaiters med elastiksnor, så dumme som vi var, anlagde vi samme model uden at tjekke dybden først. Det resulterede i plaskvåde støvler midt i det første løb, uden mulighed for at redde den ved at vade tilbage i sikkerhed… Torskedumt. Så vi plaskede igennem alle tre løb og fik gennemblødte støvler.

Heldigvis er der kun små 20 minutter til søen fra vadningen, så vi traskede bare videre.

Fik slået teltet op og sat støvler og sokker til tørre. Klokken var omkring 20, og jeg lavede aftensmad - igen pasta og hakket oksekød, men denne gang suppleret med parmesanost, ketchup og olivenolie - det var ren gourmet!

Husholdning på fjeldet
Brrr. Kold nat!!! Jeg kunne mærke kulden op gennem liggeunderlaget, så det var seriøst koldt - det har jeg aldrig prøvet før. Det var solskin, men over Femundmarkas højeste top, Viglen, var der truende skyer. Det samme over Skedbrofjellet mod øst i Sverige. Mod vest derimod var der kun lammeskyer og blå himmel. Jeg tror, det var omkring 15 grader. Vi tændte bål med det samme for at få tørret støvlerne. Det var en kompliceret affære, for man skal undgå at forskelligt gummi og limede syninger smelter.

Efter morgenmaden gik vi i gang med at rydde op i telt og rygsække og fik fejet døde myrer og fjer ud og luftet soveposer. Så tog vi et bad. Anders holdt sig på land med den sammenklappelige vask som bruser, mens jeg hoppede helt i Muggsjøen. Uuuf, det var køligt! Noget koldere end sidste år, hvor søen var godt opvarmet efter en varm sommer. Men det var nu dejligt nok under alle omstændigheder. På med rent tøj, shorts og trøjer.

Resten af dagen gik med fiskeri og med tøjvask og brændehugning af en stamme, som tilsyneladende havde ligget ude i søen og derfor var helt hærdet af vandet.

En fin rute
Feriens femte dag. Støvregn igen. Vi pakkede sammen og bevægede os af sted langs Muggsjøen. Ved hytten Muggsjølia vendte vi næsen mod Nordvika og tilbage mod bilen. Stien her, langs Muggas nordlige bred, er anbefalelsesværdig. For det første er den meget varieret og ved Muggruven er der en fantastisk fin udsigt over hele Femundsmarka. For det andet er den let i forhold til stien langs den sydlige bred, som er præget af myr. Og for det tredje fandt vi et blåbærparadis cirka midt på ruten. Vi holdt næsten en times blåbærspisningspause.

Ud på eftermiddagen slog vi lejr ved Mugga og fik tændt bål. Vi satte to Mountain House til livs og det var turens første frysetørrede. Føj. Der er ingen tvivl om, at hjemmetørret kød og grøntsager smager mange gange bedre end det pulverskidt. Anders gik ud med snøren og jeg satte mig med en kop kaffe. Hørte et stort plask og spejdede forventningsfuldt efter ophavsmanden. Indtil en flok ænder, mor og halvvoksne ællinger, kom tøffende.

Vi gik tidligt i seng, måske allerede ved 20-tiden, og ville tidligt op, så vi kunne komme tilbage til bilen. Inden jeg sov skrev jeg i øvrigt en huskeliste til næste år:

1) Ingen frysetørret
2) Lidt mere guf
3) Lidt mere the og kaffe
4) En ekstra gasflaske, så vi kan lave knorrkoppen til frokost
5) Polarbrød, ingen lomper

Kaffe, vafler, kylling, cola og tomater
Dryp, dryp, dryp på teltdugen. Vi fik pakket sammen inde i teltet og droppede morgenkaffen. I stedet gled det sidste frokost ned; knækbrød med myseost og chorizo, hertil søvand.

Det tog os et par timer at nå tilbage til bilen. Her fik vi pakket ud, smidt det beskidte tøj i en sort sæk, og så købte vi os et bad på hytten. Det blev også lige til en kop kaffe og vafler med rømme. Mums.

Vi kørte af sted ved middagstid med retning mod Dovrefjell. På vejen stoppede vi ved et supermarked i den lille by Tolga og fik købt frisk brød, tomater, cola og - hurra - der var tilbud på grillkyllinger!!!

Resten af ferien blev brugt ved Lusterfjorden og søen Tyin i det sydlige Jotunheimen.