Login  Register  Saturday, September 04, 2010        Search  

Piemonte 2008

Minimize

Efter en dagtur til vinbyerne Barolo og Barbaresco  i 2007 besluttede vi os for, at vi gerne ville tilbringe en hel uge i vinregionen Piemonte. Det lykkedes os at finde frem til Cascina Adami, som ligger i mellem de to små byer Murazzano og Dogliani i udkanten af vinområdet Langhe, og i påsken 2008 stak vi næsen mod syd.

Det var første gang, at vi kørte sammen til Italien, og det var en rigtig hyggelig oplevelse. Vi overnattede på en lille gasthof ved byen Memmingen i Bayern, og dagen efter drog vi over alperne via San Bernardino-passet.

Vi nåede frem til Cascina Adami om eftermiddagen og kunne hilse på vores værter Flavia og Paolo. Vi havde lejet lejligheden Casa Rossa; en yndlig lejlighed i to plan: nederst køkken/alrum og øverst et stort, romantisk soveværelse og et lille badeværelse. Alt indrettet med puder, håndklæder og pynteting i rødt og altsammen i traditionel, piemontesisk stil.

Vi provianterede brød, ost, pølser og rødvin og hyggede os resten af aftenen.

Le Baladin
Næste dag var det søndag, og vi kørte først en tur rundt i lokalområdet og så byerne Monforte og Murazzano.

Frokosten blev på Paolos anbefaling indtaget på mricobryggeriet Le Baladin, hvor der udover en hærget bar også er en stor spisesal. Her var proppet med italienere, og ikke så meget som en turist, så det var en sjov og autentisk oplevelse. Vi fik bruschetta med gorgonzola og en slags pasta med rådyrsugo og chokolade. Dertil en smagsprøve af alle de syv øl bryggeriet producerer.

Anello della Lausa
Om mandagen ville vi en tur ud og se alperne og kørte mod Entracque. Vi havde planlagt hjemmefra, at vi ville prøve at vandre en tur, hvis det kunne lade sig gøre, og fra det lokale turistbureau var vi blevet anbefalet en cirka fire timers tur med navnet "Anello della Lausa", som skulle give et fint vue over de lokale alper.

Vi havde frokost med hjemmefra, og forlod bilen iført vandflasker, varmt tøj og mad.

Fortsættes.... :-)

Album

Minimize
Femundsmarka 2009  |  Abruzzo 2009  |  Femundsmarka 2008  |  Piemonte 2008  |  Jotunheimen 2007  |  Tintin og den farlige øffedis
Copyright 2009-2010 by Site M@ndsholm     Privacy Statement     Terms Of Use